Tornbjerg friplejehjem

Det mest fantastiske sted, med hjertet på rette sted.

Har nogle venner der bor der

Hvorfor vælge et friplejehjem? - Min mor fortjente bedre! Min mor flyttede ind på Tornbjerg friplejehjem under diakonstiftelsen i februar 2023, efter en meget positiv og glædelig rundvisning og samtale med plejehjemmets ledelse. Vi valgte Tornbjerg friplejehjem på grund af beliggenhed, god mad og service, godt omdømme og ikke mindst plejehjemmets værdier og kristne grundholdning. Det blev til fire dejlige og gode måneders ophold på Tornbjerg friplejehjem, før den indvendige facade krakelerede, og en social og følelsesmæssig rutsjebane begyndte. Min mor havde en kristen grundholdning og som en selvfølge mente hun at plejehjemmet burde leve op til de værdier og kristen grundholdning de havde i deres profil, og at dette naturligvis skulle afspejles i personale og ledelse, - hvilket hun påtalte. Noget så simpelt som at tørre næsen på en dement mand så han ikke dryppede ned i maden kunne personalet ikke overkomme, men gjorde tværtimod grin med ham, hvilket min mor påtalte. Det skulle hun aldrig have gjort! – det kom til at koste hende socialt fællesskab, bl.a. i spise situationer, da det ikke var velanset i personalegruppen at beboere havde en mening om hvordan plejen og dagligdagen kunne være på plejehjemmet. Min mor blev frosset ud af personalet, hvilket resulterede i en indlæggelse på tre uger, i maj 2024, på psykiatrisk afdeling på OUH, hvor man konstaterede at hun var dér på grund af at personalet på plejehjemmet bevidst havde frosset hende ud... Hun og andre beboere blev isoleret og kunne ikke selv sidde hvor de ville og blev dermed frataget muligheden for at snakke med nogen. Min mor led af et stort spiserørsbrok, og det var også det hun døde af. Det betød at min mor havde tiltagende smerter og opkastninger fra efteråret ´24 efterhånden som sygdommen skred frem. Personalet viste ingen interesse for hvordan det var gået til den lægesamtaler, eller fulgte op på dette, tværtimod. Når hun havde ondt, blev hun flere gange mødt med sætningen "tror du ikke bare det er psykisk" af personalet, og hun kunne få to Panodil. Da min mor blev indlagt en søndag aften, blev hun scannet og det viste sig at der ikke var blodforsyning til de indre organer, hun fik morfin tre gange før det lindrede hendes smerter, og da havde hun siden fredag middag, af personalet, fået anvist Panodil mod hendes "psykiske" smerter. Det er i den grad et svigt fra personalet, som jeg efterfølgende har erfaret går igen hos andre beboere på Tornbjerg Friplejehjem. Det er åbenbart almindelig procedure at smerter og symptomer hos beboere er "psykiske", og derfor ikke skal behandles. Jeg vælger søndag aften at ringe til vagtlægen på grund af min mors stærke smerter, da jeg ikke synes at hun skal ligge til mandag uden at være tilset af en læge. Lægen siger at det altid er personalets ansvar at ringe efter vagtlægen udenfor normal åbningstid. Mens vagtlægen er der for at tilse min mor søndag aften er den kvindelige SOSU-assisten til stede og hun fralægger sig i, i lægens påhør, sit ansvar for tilkald af lægehjælp. Den dag jeg tømmer min mors lejlighed, efter hendes død, erfarer jeg at den samme kvindelige SOSU-assistent har gået bag min ryg og kaldt mig "psykopaten". Konklusion: Jeg har erfaret at friplejehjem under diakonstiftelsen ikke er prisen værd, deres værdier er fine ord på et stykke papir, ikke praksis. Ethvert plejehjem står eller falder med deres personale, - det er ikke prisen, værdier, gode hensigter eller omgivelser det kommer an på. Vi har prøvet at få kontakt med ledelsen på plejehjemmet og været til flere møder og telefonsamtaler, både med forstander og øvre ledelse af diakonstiftelsen, men er hver gang blevet mødt med en følelse af magtesløshed, at det var vores egen skyld og at vores forventninger var for høje til at de kunne indfries af plejehjemmet. Plejehjemmet yder, i deres egne øjne, den bedste service og kan ikke se deres egne fejl. Er det sådan vi ønsker at vores gamle behandles, og vil du selv gerne behandles sådan når det er din tur til at komme på plejehjem? Heidi Nielsen